Dialogmødet er både for foreninger fra landdistriktet og fra Randers by, og gælder alt fra borgerforeninger til spejderforeninger og idrætsforeninger.
På mødet ønsker Randers Kommune at få et bedre indtryk af, hvilke udfordringer og barrierer foreningslivet oplever begrænser deres virke, og vi vil også gerne høre om, hvilke udfordringer man forventer at stå overfor i fremtiden.
Derudover vil vi også meget gerne i dialog med foreningerne om, hvilke tiltag der kan være med til at gøre det lettere at drive forening, samt eventuelt øvrige punkter, som foreningerne måtte ønske at bringe på banen.
Dialogmødet afholdes samme dag og umiddelbart før fundraisingkurset, som du kan læse mere om her. Man er selvfølgelig meget velkommen til at deltage i begge dele.
Tidspunkt og tilmelding
Tidspunkt: Mandag d. 24. oktober 2022 kl. 17.00-17.45
Sted: Kongressalen, Fritidscenteret, Vestergade 15, 8900 Randers C
Tilmelding: Senest d. 14. oktober til lms@randers.dk
Ved tilmelding angives hvilken forening, institution eller virksomhed man repræsenterer.