Parat Til Uddannelse - PTU

For unge i alderen 18-29 år. Tilbuddet kræver visitation.

Uddannelseshuset er myndighed i forhold til afgørelse om tilbud. Visitation forudsætter tillige, at man søger og bevilges uddannelseshjælp fra Ydelseskontoret.

Målgruppe

18-29 årige der modtager uddannelseshjælp og er målgruppeindplaceret som uddannelsesparate.

Formål

Parat til Uddannelse er for dig, der er blevet vurderet til at være ”uddannelsesparat”. Det vil sige, at du arbejder sammen med Parat til Uddannelse om at blive klar til at starte på en erhvervskompetencegivende uddannelse eller et job.

Indhold i tilbud

Parat til Uddannelse udbydes af Tradium og er et forløb, der består af afklarende og udviklende aktiviteter. Når du er visiteret til Parat til Uddannelse vil du få en fast kontaktperson, der følger dig gennem hele forløbet. Kontaktpersonen vil hjælpe dig til af holde fokus på, hvilke problematikker, du skal arbejde med for at blive klar til job og uddannelse. I dit forløb hos Parat til Uddannelse, skal du deltage i forskellige aktiviteter, der blandt andet kan være:

  • FVU og OBU– undervisning i dansk og matematik og ordblindeundervisning
  • Job- og uddannelsessøgning og arbejdsmarkedskendskab
  • Sundhed og motion
  • Økonomi
  • Uddannelsespraktikker
  • Virksomhedspraktikker
  • Personlig udvikling