Målgruppe
Rådgivningen tilbydes personer mellem 18 og 75 år, der oplever spilleproblemer og ludomani, og som ikke samtidig har en anden og mere behandlingskrævende psykisk lidelse eller afhængighed.
Formål
StopSpillet er Spillemyndighedens hjælpelinje om spilafhængighed; i daglig tale kaldet ludomani. StopSpillet er for alle, der har brug for råd og vejledning om ansvarligt spil og spilafhængighed. Vores rådgivere sidder klar til at tale med dig. Sammen finder I ud af, hvilke muligheder, du har, og hvordan du kommer videre.
FORTROLIGE SAMTALER OM LUDOMANI
Når du ringer til StopSpillet er samtalen fortrolig mellem dig og rådgiveren. StopSpillets rådgivere er professionelle og uddannede til at rådgive og vejlede inden for ansvarligt spil og spilafhængighed. Spillemyndigheden videregiver ikke oplysninger fra samtalen til andre myndigheder.
Indhold i tilbud
Behandlingen består af samtaleterapi med udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi. Der anvendes evidensbaserede manualer, hvilket vil sige, at det behandlingsprogram, du gennemgår, er undersøgt og testet videnskabeligt - og fundet særdeles effektivt.
Hos StopSpillet kan du få:
- Professionel og uvildig rådgivning om ansvarligt spil
- Afklaring af problematisk spilleadfærd
- Vejledning om behandlingsmuligheder
Gratis ludomanibehandling
På ludomanibehandling.dk kan du få gode råd og viden om spilleafhængighed, ludomanibehandling og tilbud til pårørende.
Du kan teste om du har problemer med spil og du kan helt anonymt ringe til vores ludomanirådgivere.
Vi har gratis ludomanibehandling i hele Danmark, da vi er godkendt og støttet af Sundhedsministeriets ludomanipulje.
Læs mere om gratis ludomanibehandling