Højskoleophold

For unge i alderen 18-25 år. Tilbuddet kræver visitation. Bemærk: Meget få pladser!

Målgruppe

Unge i alderen 18-25 år, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som vurderes at kunne begynde ungdomsuddannelse umiddelbart efter et højskoleophold.

Formål

Skærpe den unges uddannelsesperspektiv og styrke den unges evne til at håndtere udfordringer og indgå i sociale sammenhænge.

Indhold i tilbud

Den unge skal have et ønske om at komme væk fra hverdagen i Randers og må ikke have et misbrug, da et højskoleophold indeholder forløb, hvor den unge skal være motiveret for at arbejde med personlige forhold som selvværd, selvindsigt o.l.

Kriterier for at komme i betragtning:

  • Andre eksisterende tilbud er afprøvede eller åbenlyst ikke relevante.
  • Man skal være i stand til at kunne profitere af et højskoleophold.
  • Man har ikke mulighed for selv at finansiere højskoleophold.
  • Højskoleskole-opholdet skal være det sidste led i arbejdet hen imod, at den unge kan starte på en ungdomsuddannelse.
  • Det forventes, at den unge med denne indsats ikke får behov for efterfølgende at søge uddannelseshjælp
  • Den unge må ikke tidligere have fået betalt et højskoleophold af UU Randers.