Borgerguide Autismecenter Randers
Borgerguide
Borgerguide
Vi søger i Autismecenter Randers to borgerguides med levede erfaringer, som kan varetage funktioner i huset på frivillig basis. Som borgerguide i Autismecenter Randers ansættes og uddannes du på baggrund af, at du selv har erfaringer med at leve med en autismediagnose.
Som borgerguide gør du en forskel ved at varetage en frivillig funktion i huset, du skaber aktiviteter, fritid og fællesskab for dig selv og andre.
Du skal skrive en ansøgning til os, hvor du ansøger om optagelse på uddannelsen og dertil en af de frivillige funktioner som borgerguide.
Det kan være opgaver som:
Funktionen handler om - efter aftale med mestringsvejlederne, leder eller koordinator - at forestå rundvis-ning for nye borgere i huset.
Funktionen vil i udgangspunktet have tilknytning til cafeen, men der kan også aftales rundvisninger på andre tidspunkter.
Fælles for begge funktioner er, at vi i fællesskab aftaler hvor meget og hvor ofte, du kan/vil være frivillig og hvilke vilkår/skånehensyn, du måtte have.
Det kan dog ske, at der i perioder er mindre eller øget behov for funktionen, hvilket vi aftaler i fællesskab.
Hvis du får én af de frivillige funktioner i autismecentret, vil du skulle gennemføre borgerguideuddannelsen gennem Randers Kommune, der vil klæde dig på til at varetage opgaven.
Borgerguideuddannelsen starter i efteråret 2022, og du forventes ikke at skulle varetage funktionen i autis-mecentret før endt uddannelse.
Du modtager uddannelsen som borgerguide. I uddannelsen lærer du at bruge dine egne levede erfaringer til at hjælpe andre i samme situation og jeres fælles omdrejningspunkt er den aktivitet du skaber. Efter endt uddannelse yder du en frivillig indsats som borgerguide for andre, der også har en autismediagnose.
Som borgerguide gør du en forskel ved at varetage en frivillig funktion i huset, du skaber aktiviteter, fritid og fællesskab for dig selv og andre.
Ansøgningsfrist
Ansøgning sendes som mail til rikke.malling.jensen@randers.dk senest den 29/9-2022
I ansøgningen må du gerne skrive lidt om hvem du er, hvilke interesser du har, hvilken funktion du ønsker at søge om og hvilke forudsætninger, du har for at varetage funktionen.
Løn:
stillingerne er ulønnede.